Omkring mig

Mette Bergmann

kort om min mission

Jeg hedder Mette Bergmann og har i mere end 30 år arbejdet med kroppen, åndedrættet og det nærvær, der opstår, når vi begynder at lytte indefter. Min tilgang bygger på en helhedsforståelse af mennesket, hvor krop, sind og vejrtrækning spiller tæt sammen og gensidigt påvirker hinanden.

Jeg er uddannet afspændingspædagog (1993) og folkeskolelærer (2008), og har gennem årene fordybet mig i bl.a. meditation, coaching (RMT) og arbejdet med personlig udvikling – både som underviser og som menneske. Jeg har undervist og guidet både grupper og enkeltpersoner gennem over 30 år . Det, der driver mig, er, at støtte mennesker i at finde mere ro, frihed og balance – både i kroppen og i livet.

Vejrtrækning og bindevæv – en indgang til forandring
Min interesse for bindevævet begyndte allerede under min uddannelse til afspændingspædagog, længe før det blev et populært emne. Dengang vidste man ikke alt det, vi ved i dag – men meget af det, jeg blev undervist i dengang, viste sig senere at være arbejde med bindevævet. I dag underviser jeg blandt andet i bindevævstræning, afspænding og vejrtrækning, ofte i kombination – i form af hold, workshops og temadage.

Min dybere rejse ind i vejrtrækningens verden begyndte, da min mand for år tilbage blev henvist til en lungeklinik med store vejrtrækningsudfordringer. Et 7 minuter kort møde med en fysioterapeut  samt udleveringen af en pepfløjte satte gang i min nysgerrighed. Jeg gik hjem med følelsen af, at der var meget mere at hente – både i forståelsen og i det praktiske arbejde med åndedrættet. Min ånderdætsrejse har siden ført til et utal af holdundervisning, private klienter samt samarbejde med blandt andet Lungeforeningen, Ældresagen og Dalyfo – og vigtigst af alt: til et dybt og livgivende forhold til min egen vejrtrækning og evnen til at hjælpe andre med deres.

Jeg står ligeledes bag programmet Heart Technique – et meditationsprogram med fokus på kontakt til hjertet – og er forfatter til bøgerne “Sjælens puslespil og de manglende brikker” samt “Heart Technique – en genvej til et åbent hjerte”.

Mit mål er at formidle enkle, nærende og virkningsfulde redskaber, som kan integreres i hverdagen og skabe reel forandring – indefra og ud. 
Uanset om jeg underviser, skriver eller behandler, er mit fokus at skabe plads til det menneske, der er bag alt det, vi “gør”.